Om mig

Lukas Lunøe

Jeg er født, opvokset og uddannet i København. Jeg har boet på Frederiksberg, Vesterbro, på Teglholmen og nu bor jeg på Vesterbro igen. Når jeg stiller op til kommunalvalget er det fordi, jeg selv har ADHD og ved, hvor vigtig støtte til børn og unge med særlige behov er. Men jeg stiller også op til kommunalvalget fordi, at København er en by jeg elsker og en by jeg vil passe på.

Lige nu udvikler vores hovedstad sig i en retning, hvor det bliver sværere at bo her, hvor luften har mere partikelforurening og hvor vores børn ikke kan garanteres at få den hjælp de har brug for i skolen eller fra kommunen. Samtidig ser vi det ene skandaleramte nybyggeri efter det andet Som en, der selv har selv boet i en et-værelses studiebolig på 32 m2 til 7000 kroner om måneden, så kan jeg roligt sige, at jeg forstår, hvis mange føler sig forargede over byudviklingen.

Jeg tror på, at vi skal have et sundere, grønnere og mere retfærdigt København. Et København med renere badevand, færre biler på vejene, gratis sund skolemad, flere andels- og ejerboliger og en kommunal forvaltning, der faktisk giver støtte til familier, hvor de selv eller deres børn har særlige behov.

Der er meget på spil, og vi har brug for politikere, der er villige til at gå hele vejen i kampen for det, de tror på. Det er jeg villig til, og det vil være et kæmpe privilegium at få lov til at gøre København til en endnu bedre by.

Jeg hedder Lukas Lunøe, og jeg brænder for at gøre København til en grønnere, sundere og mere retfærdig by. Jeg er født og opvokset i Valby og har er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet.

Nu stiller jeg op til kommunalvalget i København, fordi jeg vil sikre bedre byudvikling, renere miljø og stærkere støtte til borgere med særlige behov. Jeg er klar til at kæmpe for at gøre København endnu bedre.

© 2025 Lukas Lunøe.